Referencer


Nedenfor finder du et udpluk af Next Step’s kunder.

Her kan du læse, hvad andre har fået ud af deres samarbejde med Next Step.

Ønsker du at læse deres udtalelse – klik da på det fremhævede navn.

Hvad kunderne siger om Next Step

Added Value Communication – Indehaver Christian Pedersen (analyser)

”Jeg gennemførte en People Test Person hos Jeannette Elmhoff, Next Step. Det var en god og brugbar oplevelse. Testen var hurtig at udfylde på web. Herefter gennemgik Jeannette resultaterne med mig, og pegede på de områder, som karakteriserer min arbejdsmæssige personlighed. Testen viste bl.a., hvordan jeg har udviklet mine personlige egenskaber på nogle områder efter tidligere at have været ansat leder til i dag at være selvstændig virksomhedsejer.

Alt i alt gav Jeannette en god og professionel tilbagemelding på testen. Hun er god til at bruge eksempler fra vores samtale til at illustrere pointerne i testen. Og så foregår tilbagemeldingen i en åben og positiv atmosfære, hvilket fremmer den gode dialog.

Jeg kan på et varmeste anbefale andre at gøre brug af Jeannette Elmhoffs ekspertise, når det gælder vurdering af egne eller medarbejderes arbejdsrelevante personegenskaber.”

Toggle Content goes here

Anlægsgartner Gottlieb, Driftsleder Tobias Røndbjerg
“Jeannette har været en fantastisk coach, som har hjulpet mig med at træffe afgørende beslutninger for min fremtid. Jeg har, inden jeg startede hos Jeannette, været i tvivl om, hvilken vej jeg skulle i mit arbejdsliv. Jeg har haft mange dage, hvor jeg har haft svært ved at se det positive i hverdagen, men det har hun hjulpet mig med. Jeg havde en presset arbejdsdag med i gennemsnit 65 timer om ugen. Ved hjælp af et værktøj til lederudvikling fik vi sat tid på de arbejdsopgaver, jeg varetog og sorteret de unødvendige opgaver fra.

Jeg stod desuden overfor en meget stor beslutning i mit nuværende job! Skulle jeg indgå partnerskab, finde nyt job, starte selvstændig e.a.? Her fik vi lavet en værdiafklaring, som har bevirket jeg kunne træffe den rigtige beslutning, for min fremtid.

Til alle jer der står med ledelsesmæssige udfordringer kan Jeannette varmt anbefales.”

Jeg har været kunde hos Jeannette Elmhoff Next Step i mere end 5 år. Jeannette har fulgt og støttet mig i mit virke som virksomhedsleder og ejer.

Hun er god til at fastholde og rådgive i beslutninger om vækstforløb og daglig drift af virksomheden. Jeannette har i den forbindelse en fantastisk evne til at se nye vinkler og perspektiver på problemstillinger.

Vi har også med succes brugt Jeannette i forbindelse med ansættelse af en mellemleder. Her blev den rette kandidat fundet efter screening af ansættelsesfeltet.

Jeannette har gennem undervisning af ledelsen og de ansatte været med til at inspirere og implementere værdsættelsessprog, som en del af den daglige kultur i virksomheden. Et værktøj der fungerer særdeles godt.

Jeg kan medgive mine bedste anbefalinger til Jeannette Elmhoff fra Next Step.

Flemming Servais
Asap ApS

Toggle Content goes here

Kan man som konsulent give en gratis personprofil til en konkurrent?

Ja da! Det gjorde jeg, da jeg – i oktober 2020 mellem to lockdowns – var ude og holde et gratis foredrag for Rotary, Roskilde Erhverv om ”Sammenhængen mellem god ledelse og virksomhedernes bundlinje”. Foredraget afsluttede jeg med en konkurrence, hvor man kunne vinde en gratis PTS erhvervspsykologisk adfærdsanalyse – én af de mest veldokumenterede analyse på markedet. Den lykkelige vinder blev @Betina Bjærgager, som til daglig er forretningsudvikler og rådgiver. Og nu tænker du måske – I er jo konkurrenter. Og sådan kunne man da godt se på det. Jeg valgte dog at tænke, at selvfølgelig skulle hun da have sin ”præmie”. Så jeg gav den gas og hun har nu skrevet følgende anbefaling til mig:

”Jeg var så heldig at vinde en personprofil hos Jeannette. Jeannette er yderst professionel og hun er en stærk kommunikator. Jeg kunne tydeligt mærke, at hun har et stort kendskab og forståelse for mennesker, samt stor erfaring med at udvikle dem. Det var enormt berigende at få yderligere indsigt i min person og min adfærd. Min oplevelse af People Test System testen var virkelig god. Det var en meget præcis test både i forhold til min egen oplevelse af mig selv, men også i forhold til profiler jeg tidligere har fået foretaget. Der følger brugbare konkrete råd og vejledninger med testen, som altid kan tages frem og genopfriske seancen til videre indsigt og udvikling”.

Skønne ord fra en skøn kollega derude – og så sluttede hun ovenikøbet af med ordene: ”Jeannette, jeg laver faktisk Talenttest TT38, som jeg gerne vil give dig tilbage efter mit møde med dig”! Blev jeg glad og ydmyg? JA – det gjorde jeg. Det var for mig den ultimative anerkendelse af det, jeg just havde leveret. TAK Betina. Vi ses :-)!

Har tandlæger brug for ledelsessparring?

Der står ikke” lederuddannelse” på skemaet, når tandlæger bliver uddannet. Kirsten Alberg, indehaver af Centrumklinikken, følte for nogle år siden derfor, at hun manglede ballast som leder. Den har hun nu fået gennem et lederforløb, en teamudviklingsdag og en rekrutteringsproces hos Next Step og har nu nået målet – at sælge sin klinik.

Det var en række interne udfordringer, der satte Kirsten Alberg i gang med lederforløbet. Da hendes mangeårige partner solgte sin andel af klinikken til en person med en helt anden indstilling end Kirstens, skabte det uro på flere fronter og et behov hos Kirsten for at have en uvildig og udenforstående sparringspartner at vende tingene med.

Kirsten lavede en aftale med Jeannette W. Elmhoff og da Jeannette ikke var en del af tandlægebranchen, kunne hun se tingene fra andre vinkler og arbejde mere konstruktivt med udfordringerne. Hun stillede de rigtige spørgsmål og gav input, som gjorde Kirsten i stand til at navigere i en hverdag med blandt andet klager fra patienter og spændinger blandt de ansatte. Og da den nye partner efter et stykke tid valgte at sælge sin andel til Kirsten, brugte Kirsten Jeannette for at skabe ro i klinikken igen.

Et af midlerne til at ryste personalet sammen var en teamudviklingsdag, som Jeannette stod for. I løbet af dagen lærte alle hinanden bedre at kende og fik et godt billede af, hvordan de sammen kunne få klinikken til at køre på skinner igen. De arbejdede bl.a. med at lære at give og tage imod konstruktiv kritik, og det fælles kendskab til den teknik gør stadig en stor forskel.

Med hjem fra teamudviklingsdagen fik Kirsten og hendes personale en handlingsplan. Hvilke konkrete ting skulle de tage fat på – og hvornår skulle tingene være gennemført? Efter teamudviklingsdagen stod det nemlig klart for alle, at de havde brug for deadlines for at sikre, at de aftalte tiltag ikke drukner i en travl hverdag. Resultatet er blandt andet, at klinikken nu har lavet detaljerede arbejdsbeskrivelser for alle opgaver og en liste over de ansvarlige for hver opgave. Det sikrer, at alle opgaver bliver løst tilfredsstillende uanset hvem, der er på klinikken.

Da Kirsten Alberg havde brug for en ny medarbejder, valgte hun at lade Jeannette stå i spidsen for rekrutteringen, fordi Jeannette havde indgående kendskab til firmaet og derfor kunne støtte Kirsten i at vælge den helt rigtige person til jobbet. Via blandt andet persontypetest og mange snakke nåede de i fællesskab frem til en medarbejder, der har løftet klinikken markant blandt andet på markedsføringsområdet. Samarbejdet gav Kirsten en sikkerhed i processen og en følelse af at have mere vægt bag, da hun meldte ansættelsen ud til personalet.

Samlet kalder Kirsten Alberg sit lederforløb og samarbejde med Next Step for en gevinst. Jeannettes sparring har givet hende som ikke-uddannet leder mere ballast og en følelse af at være gået fra at lede lidt med venstre hånd til at være bedre til at lede og bestyre klinikken.

Toggle Content goes here

Som ejerleder i en SMV, er det også vigtigt med sparring til sin ledelse. For man er jo alene i mange valg. Her henvendte jeg mig til Jeannette W. Elmhoff/Next Step og fik en professionel sparring med fokus både på min ledelse og min virksomhedsdrift. Den var både konstruktiv og resultatorienteret. Jeg kan på det varmeste anbefale Jeannette.

Teamudvikling – er det ikke bare en underholdende dag for medarbejderne?”, spørger nogle af mine kunder/kundeemner. Læs med her hvad tidligere HR-chef Birgit Wagner, Enemærke & Petersen tidligere har udtalt om deres Next Step teamudviklingsdag:

“HR-afdelingen har tilbragt en dejlig dag med gode rammer og vilkår på ”Det Gamle Kornlager” – nogle skønne lokaler – hvor Jeannette evnede at skabe god stemning fra start. Hun var god til at motivere og coache os alle og derved få alle i teamet involveret.

Formålet med dagen var:
– Indbyrdes forståelse for hinanden, at stå ved hvad vi hver især tænker, føler og gør, at lære sig selv og hinanden bedre at kende for dermed at skabe en fælles forståelse for hele teamet.
– Udarbejdelse af en konkret handlingsplan for teamet i forhold til at opnå at blive ”High Performance Team” som samarbejder, performer og når deres mål!

Mit team fik lavet en handlingsplan/fælles mål, som de i dag føler ejerskab af og vi fik bekræftet, at vi alle arbejder mod samme mål, hvilket er afgørende for vores succes. Gennem nogle udfordrende og sjove øvelser, fik vi hinanden at se fra nogle andre sider, hvilket spredte godt humør og større kendskab til hinanden.

Forplejningen var tillige i top og jeg vil til enhver tid anbefale Next Step, hvis man har brug for en inspirerende og dynamisk teamudvikler, som forstår at udfordre, opmuntre og på professionel vis udvikle et team mod et fælles mål.”

Tak – endnu en gang – for ordene Birgit. Det skulle glæde mig at se dig og dit nye team til udvikling på “Det Gamle Kornlager” igen :-).

Skulle du, som just har læst ovenstående, tænke, at du gerne vil høre mere om, hvilke muligheder der kunne være for dig og dit team, så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 2244 5688. Det skulle glæde mig at høre fra dig :-).

Energi- og Boligvejledning.dk, Indehaver Brian Henriksen (lederudvikling)

“Jeg startede hos Jeannette for at få hjælp. Jeg var i vildrede med,hvordan jeg skulle komme fra mit nuværende til, hvad jeg laver i dag på en god og ordentlig måde – og ikke mindst hvor jeg havde mig selv med hele vejen.

Der var en masse forhindringer, troede jeg, men stille og roligt blev jeg guidet den rigtige vej og meget før, end jeg havde turde håbe på. Du skal kende dig selv før du kan lave om på noget og det gør jeg nu, men fortsætter forløbet så jeg hele tiden er 100% fokuseret.”

Filtenborg El A/S, Lars Filtenborg (lederudvikling)

“Gennem mit forløb det sidste halve år er jeg blevet mere bevidst omkring min måde at arbejde på samt blevet mere effektiv.

Jeannette har hjulpet med at fjerne de små forhindringer, der var i hverdagen, og gjort mig opmærksom på de ting, der var med til at forstyrre i hverdagen, så effektiviteten ikke var hvor den burde være.

Alt i alt har forløbet været en success,som jeg mener alle burde prøve.”

Super professionalisme. 100 % tilfredshed. Kan kun anbefales.

Foqus-nu.dk, Indehaver Liselotte A. Andersen

“Da jeg startede min virksomhed op, tog jeg fat på Next Step for at få tunet mig ind på, hvordan min forretning skulle komme videre med mig som leder. Det var vigtigt at finde den rigtige vej ud af det motorvejsnet, der ligger klar til trafik. Jeannette er en dygtig, varm og empatisk person, der får det rigtige frem i lyset, som man så kan arbejde fokuseret på. Tak Jeannette!”

Forum Advokater, Partner Allan Ohms (lederudvikling)

“Jeannette er en kompetent og stringent sparringspartner. Jeg har haft stor glæde af at vende en beskeden del af mine mange udfordringer om personlig udvikling med Jeannette. Det sker ikke smertefrit, men behageligt alligevel. Og så er det med til at udvikle – en øvelse, der varer hele livet, men hvor samarbejde med kompetente er med til at gøre rejsen både sjovere og bedre. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte mig på min direkte telefon 4638 0321.”

Kære Jeannette. Hvis nogen reelt gør en forskel for andre, så er det dig. Gennem et forløb hos dig og Next Step har jeg fået knækket flere af de koder, der ellers har været hæmmende faktorer i udviklingen af min virksomhed. Hver gang, jeg er trådt ind på det gamle kornlager hos Jeannette, har jeg følt mig imødekommet og i kompetente hænder, og jeg vil til hver en tid anbefale Next Step, hvis du og din virksomhed skal lykkes.

Hilmer Consulting, Indehaver John Hilmer (lederudvikling)

“Tak til Jeannette. Jeg har været igennem et lederudviklingsforløb hos Jeannette og det har virkelig flyttet nogle grænser – ikke kun på det personlige plan, men også i min hverdag.

Jeg er blevet udfordret på nogle af mine gamle vaner, hvor gamle “ting” er blevet smidt ud og erstattet af nye og mere effektive rutiner og værktøjer.
Det har givet mig en langt mere effektiv og struktureret hverdag, som er nemmere at overskue og sjovere at komme igennem.

Hele min salgsproces er blevet gennemgået og revideret og her har Jeannette været en super sparringspartner.

Jeg vil meget gerne anbefale at tage en “tur i gyngen”. Jeannette giver en gratis session og det var den der fik mig til at vælge et forløb”.

John Hilmer
www.hilmerconsulting.dk

Kan 4 ugers sommerferie for ejerleder være et succeskriterie for en virksomheds udvikling?

JA DA! Det kan det – men er det sjældent. Til gengæld bliver det ofte et bevis på, at de indsatser lederen har gjort for at opnå et andet mål, har givet så meget pote, at det udløser frihed til af være væk fra virksomheden i længere tid med god ro i maven, fordi medarbejderne sørger for, at alt blive håndteret, som det skal.

Og ”frihed” er et af nøgleordene som selvstændig. For ”hvor blev dén lige af?”, spørgerr mange af mine kunder. Det kræver god ledelse og mange ejerledere er ofte meget fagligt dygtige – men har måske ikke så mange ledelsesværktøjer i ”værktøjskassen”. Læs med her hvordan Michael Andersen, indehaver af virksomheden Hornsherred Tømrer og Snedker ApS, fandt vejen til god ledelse samt en god og lang sommerferie:

”Da jeg startede mit forløb hos Jeannette, var det med en total omlægning af strukturen i min virksomhed incl. ændring af firmanavn og logo (uden dog at ændre cvr nr.). Jeg havde på daværende tidspunkt 7 medarbejdere ansat og havde fingrene med i alle projekter, som jo naturligvis gav en masse stress for mig personligt, hvilket jo smitter af på både medarbejdere og bundlinje.

Mit forløb med Jeannette varede 4 måneder og allerede efter første gang blev jeg sendt hjem med hjemmeopgaver, da det var vigtigt, at medarbejderne var på linje med den igangværende omstrukturering.

Her, 4 år efter, sidder jeg som leder i en tømrer-/snedkervirksomhed med 3 teams at loyale medarbejdere, som klarer deres opgaver selvstændigt. Samtidig underskriver vi med nyt firmanavn og -logo, så vi inden for de næste 10 år er klar til at kigge frem mod et generationsskifte. Bedst af det hele er dog, at jeg har kunnet holde 4 ugers sommerferie, uden at skulle blande mig i driften! Jeg er så glad for forløbet og det har virkelig skubbet mig og os i den rigtige retning.”

Toggle Content goes here

Toggle Content goes here

Distanceledelse under og “efter” Corona – hvorfor?

Jeg oplever, at der er en tendens til, at vi efterhånden omtaler “Corona” som noget, “der var engang ..” og måske næsten glemmer, hvordan den påvirkede os som mennesker – medarbejdere og ledere – lige for lidt siden.

Jeg oplevede i perioden ejerledere og ledere, som VIRKELIG var på bar bund i forhold til at skulle “lede på distancen” – en disciplin som kun de færreste kan, men som var/er afgørende for virksomhedens præstationer og resultater.

Martin Jespersen, Partner i LEDlight Danmark A/S var én af “de ramte” og udtalte for nylig følgende:

“I tiden med Corona har vi som virksomhed været MEGET pressede og har haft stort fokus på forretningen, vores kunder og vores medarbejdere. Det har i denne situation været rigtig godt for mig at få nogle værktøjer til håndtering af medarbejdere i en svær tid.

Jeannette W. Elmhoff, Next Step skal have stor ros herfra for sin måde at afholde disse én-til-én udviklingssessioner på. Det var supergivtigt. Dernæst hendes fantastiske måde at være på som person. Hun er konkret og direkte, men altid fair og altid med et smil i baggrunden. Jeg vil til enhver tid anbefale Jeannette og Next Step😊”.

Tak for ordene, Martin. Skønt at give værktøjer til god ledelse, opleve dem blive brugt og se resultaterne deraf – nemlig en professionel arbejdsplads som rummer medarbejdernes forskelligheder i en krisetid, hjælper dem til at holde motivationen og til at føle sig godt behandlet i en grad, så de også er der EFTER krisen – og samtidig tjene penge undervejs :-).

Har du som ejerleder/leder også udfordringer, så tøv ikke med at give mig et kald, så vi kan tage en snak om, hvilke udfordringer du har og hvad jeg eventuelt vil kunne hjælpe med. Og husk – der er ingen udfordringer, der er for små eller store. Ring på tlf. 2244 5688 og jeg vil vurdere, om jeg kan hjælpe dig med DINE udfordringer :-).

Lohke Materieludlejning as, Indehaver og partner Peter Kew

”Efter at have haft den fornøjelse at deltage i et udviklingsforløb hos Next Step i 10 måneder, føler jeg mig som et nyt menneske – fyldt med ny energi og i den grad med et andet syn på, hvem jeg er som leder og i forhold til mine styrker såvel som mine svagheder. Dette har helt sikkert givet mig fornyet gejst samt nogle ”værktøjer”, som jeg manglede i min ”værktøjskasse” – uden helt selv at vide det!!! Ydermere har jeg på det personlige plan fået en indsigt, som jeg i dag nødig ville undvære og er startet en rejse i mit ”nye liv”, hvilket jeg glæder mig over hver eneste dag.”

Kan man være leder i en enkeltmandsvirksomhed?

Umiddelbart vil de fleste nok tænke ”Nej – at lede mennesker handler jo om at lede andre”. Men efter at have haft en del indehavere af enkeltmandsvirksomheder i udviklingsforløb gennem årene vil mit svar være ”Ja – i den grad! Det handler om at lede sig selv”. Dette er en disciplin, som lyder ganske enkel, men som kan være utrolig svær at håndtere, når man ikke skal stå til regnskab for andre – end sig selv!

Læs med her hvad Henrik Kvistgaard, indehaver af Medical Device Consult ApS skriver om sit Next Step-ledelsesudviklingsforløb:

”Jeg stod i en situation som ejerleder og eneste ansatte i min konsulentvirksomhed, præget af en følelse af at være ineffektiv i en hverdag præget af mange forstyrrende elementer. Dette medførte aflevering af opgaver i sidste øjeblik i bedste fald og plads til forbedringer overfor klienterne. Desuden var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortsætte solo, ansætte konsulenter eller helt droppe virksomheden til fordel for et job hos en større virksomhed.

Jeannette viste sig at være en dygtig og kompetent sparringspartner, som kunne forstå udfordringerne og ikke mindst personen bagved disse udfordringer. Jeg er kommet ud på den anden side med en mere effektiv dagligdag med mere fokus på kerneforretningen, optimerede forretningsgange samt en række gode og brugbare værktøjer til at holde ”snuden i sporet”.

Især har jeg fået en langt mere nuanceret personlig selvindsigt takket være Jeannette’s evne til at gribe bolden og forfølge sporet uanset det planlagte emne for dagens session. Dette har styrket mig personligt/privat og er til stor gavn professionelt. Jeg glæder mig allerede til de aftalte opfølgningssessioner hos Jeannette og er ikke længere i tvivl om, at solokarrieren i nuværende set-up er vejen frem for mig”.

Tak for ordene, Henrik. Det er en fornøjelse af udvikle med dig og skønt at kunne være med til at skabe den afklaring, som gør, at vi handler. Skulle du, som læser dette, genkende ovenstående – eller dele af det – så kontakt mig gerne på tlf. 2244 5688 for en uforpligtende snak. Jeg har gang på gang set, at den tid, energi og økonomi mine kunder bruger på et udviklingsforløb, kommer tifold tilbage :-).

Michael Lundbech A/S, indehaver Michael Lundbech (rekruttering)

“Jeg havde brug for at ansætte en plastingeniør, hvilket der i branchen kun er et begrænset antal af. En stor hjælp var dog, at jeg kendte en kandidat til jobbet, som oven i købet var interesseret – også efter 1. samtale.

Hans kompetencer og referencer var i orden, men da jeg kender prisen for fejlrekruttering – både i form af tid og økonomi brugt på den ansatte, en afdeling der lider samt en ny rekrutteringsproces, valgte jeg at få Next Step til at lave en erhvervspsykologisk adfærdsanalyse på ham, hvilket jeg helt klart kan anbefale.

Analysen blev præsenteret på 2. samtale, hvor Jeannette Elmhoff og jeg selv deltog. Jeg ved, hvor fokuseret man kan være på at høre, det man ønsker at høre, når man hurtigst muligt ønsker at ansætte rette mand til rette job. Vi har før ansat personer, hvor kompetencer og referencer var i orden, men hvor personligheden efterfølgende viste sig at være en udfordring. Så for både kandidatens og vores skyld valgte vi at investere i en analyse.

Udover at kunne konstatere at jeg gjorde ret i at ansætte vores kandidat, har jeg ydermere fået et dybdegående kendskab til hans personlighed, hvilket ellers ville tage måneder eller år at opnå. Jeg forstår derfor bedre hans adfærd og reaktioner, hvilket giver mig mulighed for at handle i tide. Samtidig ved jeg, hvilke ”knapper jeg skal trykke på” for både at motivere, engagere og udvikle ham.

Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Next Step som professionel samarbejdspartner, når du selv står med kandidaten eller kandidaterne og har brug for optimal og dybdegående kendskab til din kommende medarbejder”

Murerfirmaet Balthervin, Indehaver Kenneth Balthervin (lederudvikling)

“2013 var et meget specielt år for mig og Murerfirmaet Balthervin. Jeg startede som en enkeltmandsvirksomhed, hvor jeg havde den filosofi at hvis man bare har tilfredse kunder, skal det nok gå. Med den filosofi blev jeg i 2013 kåret til “Årets murerfirma” og herfra begyndte det at tage fart. Jeg skulle ansætte og i gang med at tage stilling til alverdens ting,som jeg aldrig troede skulle blive nødvendigt for mig.

Jeg fik kontakt til Jeannette og Next Step og indledte et uddannelsesforløb. Jeannette har fået mig til at åbne øjnene for, hvad det egentlig kræver at være leder af en virksomhed og vi har sammen gennemgået alle de faser, der er vigtige for speciel min virksomhed.

Jeg har fået mig en meget mere rolig og afbalanceret hverdag til trods for, at vi i dag – kun et år senere – er 3 murersvende og 1 lærling.

Jeg kan på det varmeste anbefale andre at lade Jeannette hjælpe dem med at blive bedre til det, de brænder for. Ligeledes vil jeg også i fremtiden bruge Jeannette i takt med at min virksomhed udvikler sig.”

Kan det føles ensomt at være ejerleder/leder?

Gennem mine 12 år som ledelseskonsulent har jeg oplevet, at svaret oftest er ”Ja!”. Udadtil ser alt måske godt ud, men ”ensomhedsfølelsen” kan gøre sig gældende, uanset om man har et professionelt advisory/bestyrelse; dygtige partnere i virksomheden; gode, fortrolige kolleger – eller skøn(ne) familie/venner ved sin side. Den dér professionelle og objektive ledelsessparring, hvor man i et fortroligt forum kan få inspiration til diverse udfordringer, udtrykker mine kunder er meget værdifuld og forandringsskabende for dem. Og fra sportens verden – de som står på ”skamlerne” har også alle en coach/sparringspartner ved deres side for at nå ønskede resultater!

Tak til Jens Juhl Eskildsen, Indehaver/CEO i Nordic Engineering ApS for følgende referenceudtalelse. Det har været en fornøjelse at udvikle med dig, Jens:

”I mit forløb hos Jeannette er jeg virkelig blevet udfordret på mange plan. Sparringen med Jeannette har hjulpet mig til at fokusere på det, der er vigtigst for mig som leder og så vidt muligt uddelegere alle andre opgaver. Gamle vaner er meget svære at ændre men forløbet har hjulpet mig til at komme rigtig godt på vej. Jeg kan på det varmeste anbefale andre til at Jeannette kan hjælpe med at få klarsyn på, hvor der skal sættes ind.

O Sense, Direktør Caroline Heerup

Jeg har lige afsluttet et coaching-forløb hos Jeannette W. Elmhoff, og har været meget og positivt overrasket over den forskel, det har gjort for mig. Det har været fantastisk at opleve, hvor stor en forandring Jeannettes coaching har skabt i mig. Under hver enkel session har jeg oplevet en tydelig og umiddelbar integreret forskel, således at jeg i bogstaveligste forstand er gået forandret ud af døren. Så tusind tusind tak for det, Jeannette. Din coaching har hjulpet lige derhen, hvor jeg gerne ville være. Og jeg havde ikke kunnet gøre det uden din kyndige assistance.

Odsherred Erhvervsråd, Projektkonsulent Helle Nordgaard (foredrag for ejerledere)

”Jeannette har gennemslagskraft og er en levende foredragsholder. Hendes vinkel på et godt og vækstfremmende lederskab er skarpt og brugbart.”

Vi har brugt Jeannette Elmhoff i forhold til 2 ansættelser hos Roskilde Ejendomsservice A/S. Personprofil med efterfølgende samtale giver mig som leder et supergodt værktøj til både at kende og lede mine medarbejdere bedst muligt. Jeg får belyst nogen sider af personen, som jeg erfaringsmæssigt ved, at jeg ikke selv ville have afdækket ved en samtale. Altid professionel og god service fra Jeanette Elmhoffs side, hvilket jeg ligger stor vægt på.

Vinder af Vækstprisen i Odsherred 2019: “Vækst skyldes god sparring”

RV Murerentreprise blev i 2018 hædret med prisen som årets vækstvirksomhed i Odsherred. Det er Odsherred kommune, der uddeler Vækstprisen, og valget faldt på RV Murerentreprise på grund af ”stor og stabil vækst, professionel styring og fokuseret koncept”.
Indehaver René Voss er ikke i tvivl om, at en stor del af virksomhedens succes skyldes Jeanette Elmhoff fra Next Step.
– Jeanette har fulgt mig og min virksomhed gennem 3 år nu, og det her var aldrig sket uden hendes hjælp, slår han fast og fortsætter:
– Med Jeanettes hjælp er jeg blevet meget bedre til at holde fokus på ledelse af virksomheden og slippe nogle af de opgaver, som andre kan løse. Og måske endda løse bedre end mig, for gennem forløbet har jeg lært, at mine stærke sider især er at se muligheder og sætte ting i gang. Tidligere havde jeg kun en ekstern revisor til at hjælpe mig, men med Jeanettes hjælp har jeg nu ansat et par medarbejdere, som har styr på driften. Det frigiver min tid til at udvikle firmaet og sikre væksten.
Ærlig sparringspartner
For René Voss har Jeanette været den sparringspartner, som mange ledere savner. Man er alene som leder, siger han. Og Jeanette er alt andet end en rygklapper.
-Gennem årene har vi lært hinanden rigtigt godt at kende, og Jeanette er 100 % ærlig overfor mig. Når jeg kommer med mine akutte udfordringer, er hun super god til at spørge ind til dem og hjælpe mig til at se tingene oppefra. Det er guld værd, når man som jeg skal tage store beslutninger på hele teamets vegne.
Netop betydningen af teamet har der også været fokus på i René Voss’ forløb. Alle medarbejdere på kontoret har nemlig gennemgået en erhvervspsykologisk analyse og lært sine stærke og mindre stærke sider at kende. Og med resultaterne i hånden tog alle på temadag om samarbejde hos Jeanette.
-Det har givet en stor forståelse for hinanden og skabt et virkelig stærkt team, sige René Voss.
-Vi er 24 i virksomheden nu, fordi vi overtog en anden virksomhed i sommers. Det betyder, at min opgave med personaleledelse er blevet større, ligesom behovet for at have overblik og overskud til at lægge den overordnede strategi for firmaet. Derfor var jeg også glad for at være del af et netværk, som Jeanette kørte specielt for håndværksmestre. Netværket fungerede som en erfagruppe omkring mesterens daglige udfordringer med Jeanette som facilitator og sparringspartner. Det var virkelig rart at møde ligesindede og høre om deres erfaringer.
”Nu brænder det s’gu’”
René har ikke en fast plan for det lederforløb, han kører hos Jeannette:
-Jeg kommer med cirka 3 ugers mellemrum efter behov, fortælle han.
-Når jeg sidder med fornemmelsen af, at ”nu brænder det s’gu’” og har brug for hjælp til at overskue tingene og blive sendt i den rigtige retning, så kontakter jeg Jeanette. Og det slår aldrig fejl. Når jeg kører fra Ringsted, er jeg helt opløftet. Der er ro på igen, og jeg har en plan i tasken. Det betyder rigtigt meget for min måde at være leder på.
Næste skridt for RV Murerentreprise er at give et nyt badeværelseskoncept luft under vingerne. Derfor har René samlet et Advisory Board med blandt andet stor styrke i økonomistyring, som skal hjælpe ham med at løfte virksomheden til næste niveau. Det betyder dog ikke, at han siger farvel til Jeanette og Next Step. Den sparring kan han nemlig slet ikke undvære.

S.E. Brockhuus, Indehaver og partner Lis Engquist

Du klædte mig effektivt på, og fik mig til at se krystal klart – ikke mindst igennem følelsesvirvaret. Det bliver i sandheden ”next-step”. Jeg er dig dybt taknemmelig.

Slagelse Erhvervsråd – Sekretær Helle Madsen (workshop)

”Vi har haft stor glæde af Jeannettes kompetencer i forbindelse med vores iværksætternetværk, hvor hun leverede et inspirerende indlæg med fokus på livet som iværksætter. Hendes åbne og professionelle tilgang til emnet gjorde debatten meningsfuld og alle deltagere gik hjem med nye, brugbare værkstøjer. Jeg kan kun anbefale NextStep og Jeannette Wimmer Elmhoff, hvis der er brug for et indspark.”

Tekstperten, Indehaver Lise Evald Hansen

“Jeg har haft fornøjelsen at blive coachet af Jeannette i forbindelse med mit firma TEKSTPERTEN og en gryende karriere som forfatter. På en altid kærlig måde formår hun at gå lige til problemets kerne og holde fast, også selv om det gør lidt ondt. Jeg kan kun anbefale Jeannette, hvis du har brug for kompetent, kærlig og karriereskabende coaching.”

Jeg har i en proces med en ny forretningspartner og nye medarbejdere brugt Jeannette W. Elmhoff, Next Step som sparringspartner. Det har været en spændende proces med en god dialog, løbende opfølgning og Jeannette har lagt ører til mange overvejelser og til tider vilde ideer fra min side. Det har været en god form for generel udvikling i et afstressende miljø, som har givet mig ro til at overveje flere situationer i udviklingen af Thormann.as.

Vi har ligeledes brugt Jeannette til teamudvikling for medarbejdere i Thormann.as hvor målet var at lære sig selv og hinanden bedre at kende for med henblik på større forståelse, større rummelighed samt ideer til, hvordan vi spiller hinanden endnu bedre. Jeannette skal have stor ros for hendes engagement og tilbagemeldingerne fra hver medarbejder siger ALT….

Per Thormann
Indehaver af Thormann A/S

Tjørnehøj Mølle (DLG)
Søren Jensen (lederudvikling)

“Som en del af et kommunikationsprojekt på Tjørnehøj Mølle, har jeg haft fornøjelsen af, at have Jeannette fra NextStep som Coach. Jeg fik sat fokus på min adfærd og kommunikation, og analyseret det i et tillidsfuldt og professionelt forum. Vi behandlede blandt andet min prioritering af opgaverne, hvor vi fik skabt mere overblik til
hverdagens opgaver og det der hjemme. Jeg føler, jeg har taget det næste skridt, og det har gjort mig mere effektiv til mine opgaver. Derfor har jeg fået mere kvalitets tid sammen med min familie”.

Tjørnehøj Mølle, Ann Louise Ahrensbach (lederudvikling)

“I forbindelse med en medarbejderundersøgelse på arbejdspladsen fik jeg tilbudt coaching af Jeannette Elmhoff Wimmer.

Jeg har før brugt coaching til at realisere mål, og ved derfor vigtigt
konkret målsætning er i et coaching forløb. Hos Jeannette oplever jeg en struktur i målsætning og handling. Blandet med Jeannettes positive humør og rummelighed, er dette recepten på handlekraft.

Personligt opnåede jeg på få sessioner afklaring og har taget en stor
livsforandrende beslutning (om bosættelse og uddannelse i udlandet).”

Tjørnehøj Mølle, Henning Friis Pedersen (lederudvikling)

Coaching er nyt for mig, men det viste sig at være rigtig godt .Gamle dårlige vaner, et heftigt temperement og gamle skuffelser, der hele tiden dukkede frem i bevidstheden, var forhold der ”generede” mig i hverdagen. Jeannettes coaching har givet mig nogle værktøjer til at bearbejde disse for mig uheldige ting og se mere positivt på min egen situation og på mine relationer til omgivelserne. Jeg kan klart anbefale coaching hos Jeannette. Man bliver et andet menneske!”

TMS Ringsted u16 piger, Trænere Grethe Nielsen og Louise Egelund (teamudvikling)

”Efter vores teamudviklingsweekend har vi kunne se en stor personlig udvikling hos hver enkel spiller, som bl.a. har udmøntet sig i at ture tage ansvar frem for at forholde sig neutral. Der er kommet en større tillid og forståelse for hinanden både på og udenfor banen, hvilket selvfølgelig betyder at fællesskabet er kommet i fokus. ”Det er dejligt at være på holdet”.
Spillerne kan nu fokusere på at udvikle sit personlige spil, frem for at tænke over, hvad andre tænker og mener ved eventuelle fejl.

Generelt har det været en super god oplevelse som ville være gavnligt for et hvert hold. Specielt når, for vores vedkommende, to årgange skulle spilles og rystes sammen. Set i bakspejlet burde dette være gjort ved begyndelsen.”

Total Diamanten ApS, Direktør Niels Bille-Hansen

“Mine coachingsessions hos Next Step har givet mig Indblik, værktøjer og styrke til at håndtere mine ledelsesmæssige udfordringer i virksomheden.
Jeg har fået fokus på egne værdier og styrker, jeg bevidst om hvilke udfordringer jeg arbejde videre med.

Jeg vil varmt anbefale lederudvikling af Jeannette Elmhoff”

Trekroner Revision, Indehaver og partner John Cubbin (lederudvikling)

“Nu kan jeg sætte grænser på en god måde”

Jeg havde brug for at få kigget mine arbejdsgange som leder igennem. Selv om antallet af medarbejdere var vokset markant, gjorde jeg, som jeg plejede at gøre – og det var tæt på at køre mig ned med stress. Et lederudviklingsforløb hos Next Step ændrede min hverdag.

Sammen med Jeannette kortlagde jeg mine rutiner og gik dem igennem med lup. Hvad gjorde jeg godt? Hvad kunne med fordel gøres anderledes? Over et forløb på 10 gange foreslog Jeannette små ændringer, som var nemme at implementere og alligevel havde stor betydning i hverdagen.

Selvom mine to partnere og jeg er rigtig gode til at sparre med hinanden, oplevede jeg, at det var anderledes med en sparringspartner udefra. Det faktum, at Jeannette hverken havde aktier i firmaet eller var en ven i dagligdagen – kombineret med hendes personlighed – fik mig til at vende andre ting med hende. Samtidig var hun god til at følge op, holde fast og finde de centrale temaer i mine udfordringer. Et af dem var at finde ud af, hvor mine grænser skulle gå. Hvad var ret og rimeligt? Specielt forholdet til en bestemt medarbejder arbejdede vi med, og i samarbejde med Jeannette fik jeg meldt klart ud: Sådan gør vi her. Udmeldingen førte til, at medarbejderen valgte at søge væk, hvilket var en god løsning for begge parter.

Hos Trekroner Revision er godt arbejdsmiljø i fokus, og med Jeannettes hjælp gik det op for mig, hvor dårlig jeg var til at sikre det for sig selv. Nu mærker jeg mine grænser og er meget opmærksom på for eksempel ikke at tage opgaver med hjem alt for tit – uden at det fører til dårlig samvittighed, som det tidligere ville have gjort.

Jeg vil til enhver tid anbefale et Next Step lederudviklingsforløb til ejerledere og ledere.”

Tupperware Danmark – Direktør Irene Hyltoft Thomsen (lederudvikling)

”Jeg stod i en situation, hvor jeg ikke kunne finde balancen i mit liv som ejerleder for en større virksomhed og privat person.

Jeg ville gerne drive min virksomhed et trin op. For at dette kunne ske, måtte jeg starte med mig selv og få styr på balancen i mit liv og visionen for både virksomhed og privatliv.

I Jeannette har jeg fået en rigtig dygtig og kompetent sparringspartner. Hun formår at forstå og ”læse” mine udfordringer. Hun har givet mig nogle rigtig gode og brugbare ”værktøjer”, som jeg kan bruge med det samme og som jeg ikke behøver at slå op i notater eller bøger for at læse/huske.

Hendes stærke side i mine øjne, er at hun under en session kan skifte spor fra det planlagte, hvis det viser sig, at det slet ikke var her ”hunden lå begravet”, og gribe det der kommer op og coache på det i stedet.

Mine sessioner hos Jeannette, Next Step har givet mig arbejdsglæde samt overskud i mit privatliv. Jeg er blevet en meget gladere person, føler mig nu klar til at drive min virksomhed til næste niveau – og glæder mig vildt til processen.”

Tupperware Danmark – Direktør Irene Hyltoft Thomsen (teamudvikling)

”Vi har tilbragt en hel dag med vores ledergruppe hos Jeannette på ”Det Gamle Kornlager”. Her blev vi klogere på både os selv og hinanden og fik nogle værktøjer til, hvordan vi kan arbejde i vores forretning.

Vi fik nogle ”gaver” i form af nogle gode tanker, der let kan tages frem i en travl hverdag og sørger for, at vores tanker bevæger sig i den rigtige retning, hvilket jo har det med at have en positiv selvforstærkende effekt!

Det – at vi kom væk fra vores sædvanlige rammer og lærte hinanden bedre at kende, har givet en større respekt og forståelse for kollegaerne. Vi fik åbnet for posen mht. de ting, der blev opfattet som forhindringer, for at vi når de mål, vi har sat os.

Det var en dag med hårdt arbejde, dejligt samvær og vi tog hjem med nogle helt konkrete ting vi kunne arbejde videre med.”

Tupperware Danmark – Direktør Irene Hyltoft Thomsen (analyser)

”Da jeg efter 9 år med min virksomhed havde besluttet, at jeg nu var klar til at søge nye udfordringer, fik jeg brug for klart at få defineret mine stærke sider – der hvor jeg adskiller mig fra gennemsnittet – samt også blive bevidst om mine udviklingsveje og ”blive gode venner” med mine ”svage” sider.

Analysen og den efterfølgende samtale med Jeannette har betydet, at jeg er blevet bekræftet i det, jeg instinktivt godt vidste. Nu fik jeg sat ord på, men jeg fik også meget mere nuanceret billede af de egenskaber, jeg har. Det jeg Nogle egenskaber jeg umiddelbart ville have opfattet som en svaghed, viste sig at være en styrke sammenholdt med de andre dele af min personlighed.

Man kan sige, at jeg nu går med en mere rank ryg og jeg føler helt ind, at jeg er OK og at jeg har rigtig meget at byde på. Samtidig er jeg også bevidst om de områder, hvor jeg ikke har mine spidskompetencer, hvilket også føles helt OK.

Det at jeg ved hvad jeg kan og ikke kan betyder blot, at jeg i min fremtidige jobsituation sørger for at finde samarbejdspartnere, jeg kan trække på/lære af, der hvor jeg har mine begrænsninger. Nu er jeg parat til at gå videre ud i en spændende fremtid – meget bedre ”klædt på!”

Toggle Content goes here